Retten i Sønderborgs dom af 27. marts 2026

Disse transaktioner gav anledning til indsigelser fra selskabets side, primært da ejendommen under købsaftalen var erhvervet til udlejning, da forsikringstager og dennes familie bl.a. ernærede sig ved udlejning af fast ejendom, og da forsikringstager ikke havde skiftet folkeregisteradresse. Først ifm. hovedforhandlingen faldt det på plads, at der var tale om en reel forbrugertransaktion omfattet af huseftersynsordningen, og at forsikringstagers lånegodkendelse blot indledningsvis var strandet, hvorfor familien var trådt til for at sikre ejendommes erhvervelse. Det kom også for en dag, at forsikringstager som 23-årig selv havde (låne)finansieret købesummen.

Forud for overtagelsen af ejendommen blev forsikringstager, bl.a. via tilstandsrapporten, opmærksom på problemer med utætheder i taget, hvilket forhold man handlede af med sælger. Formentlig efter overtagelsen var man tillige blevet opmærksom på en fugtproblematik i ejendommen, hvor dele af ejendommens fundament/betondæk sugede grundfugt, hvad bl.a. gav deformationer i parketgulve i nogle af ejendommens rum.

Ovennævnte blev anmeldt, og selskabet meddelte afslag på forsikringsdækning, bl.a. da årsag til fugtproblematikken var uafklaret, og da det ikke var godtgjort, at problematikken var til stede forud for overtagelsesdagen. Dette påklagede forsingstager til Ankenævnet for Forsikring, der i maj 2024 traf afgørelse, mestendels i selskabets favør. Dog blev selskabet pålagt, at man i fællesskab med forsikringstager skulle gennemføre en uvildig sagkyndig undersøgelse af betondækket i 4 værelser, hvor skade på parketgulve var anskueliggjort.

Ejerskifteforsikringen afviste at følge ankenævnets afgørelse, hvorefter forsikringstager i juli 2024 udtog stævning ved selskabets hjemting. Der blev ultimativt indtalt en betalingspåstand på 1,45 mio. kr., svarende til estimerede udgifter til i) etablering af nyt betondæk og nye gulve i hele ejendommen, ii) etablering af omfangsdræn (hvad ikke tidligere var sket), iii) etablering af fugtspærre i vægge samt iv) genhusning i 53 måneder. Dertil kom v) omfattende udenretlige advokatomkostninger.

Der blev gennemført et forholdsvis omfattende byggeteknisk syn og skøn, der bl.a. konkluderede, at den primære årsag til ejendommens fugtproblematik var det manglende omfangsdræn.

Byretten frifandt selskabet med allerede fordi-præmisser ift. i) manglende forfalden fordring mod selskabet og ii) manglende forsikringsdækning svarende til det ikke etablerede omfangsdræn.

Genopførelsesklausuler i bygningsforsikringer er almindeligt kendt og indarbejdet i dansk forsikringsret, og en manglende udbedring/genopførelse gør, at en påstået fordring mod selskabet ikke bliver forfalden, jf. bl.a. UfR 2006.544 H og FED 2011.75 Ø. I den konkrete sag kunne sagsøgeren således ikke få medhold i den nedlagte betalingspåstand vedrørende udgifter til endnu ikke gennemførte udbedringsarbejder.

Omfangsdræn var eksplicit undtaget i ejerskifteforsikringen (både ift. basis- og udvidet dækning), hvilken retsstilling er blåstemplet via bl.a. UfR 2015.962 H samt en række kendelser fra Ankenævnet for Forsikring. Det manglende omfangsdræn og de afledte følgeskader på betondæk m.v. udgjorde derfor ikke en dækningsberettiget skade under ejerskifterforsikringen.

Dommen fremstår som korrekt, og det forventes ikke, at den ankes.

Sagen er for forsikringsselskabet forberedt af primært advokat Lars Schreiner Hansen og tillige hovedforhandlet af denne.