Tilbage til nyheder

Retten i Aarhus’ dom af 5. januar 2022

ARTIKEL 05.01.2022
01
Resume

Et forsikringsselskab havde erstattet en række skader hos flere af selskabets kunder som følge af overspænding, da et nedgravet el-kabel blev beskadiget. Forsikringsselskabet rejste derefter regreskrav for dets udgifter overfor en el-forsyningsvirksomhed, som havde stillet det forsyningsnet, hvor skaden på el-kablet var sket, til rådighed for distribution af den elektricitet, som forbrugere koblet til forsyningsnettet havde købt af forskellige el-producenter.

02
Sagen

Sagen var lagt ret principielt op af forsikringsselskabet, og et omdrejningspunkt i sagen var, om el-forsyningsvirksomheden skulle anses som mellemhandler, sidestilles med en producent omfattet af produktansvarsloven, eller om forsyningsvirksomheden skulle anses som transportør af et produkt (elektricitet).

Retten fandt ikke, at el-forsyningsvirksomheden kunne betragtes som mellemhandler (og dermed heller ikke sidestilles med en producent). I stedet fastslog retten udtrykkeligt, at el-forsyningsvirksomheden i produktansvarslovens forstand må anses som transportør af den elektricitet, som forbrugerne aftager fra deres respektive el-leverandører.

Herefter frifandt retten el-forsyningsvirksomheden.

03
Kommentar
Thomas Birch
Advokat (H)

Dommen er på mange måder interessant allerede fordi, at den giver anledning til nogle spændende overvejelser, når man skal afgrænse en producent/mellemhandler overfor andre aktører i en forsyningskæde i henhold til produktansvarsloven. Uanset dommens resultat vil den nok kunne give anledning til mange og spændende diskussioner.

04
Afgørelsen
This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.