Et forsikringsselskab havde erstattet en række skader hos flere af selskabets kunder som følge af overspænding, da et nedgravet el-kabel blev beskadiget. Forsikringsselskabet rejste derefter regreskrav for dets udgifter overfor en el-forsyningsvirksomhed, som havde stillet det forsyningsnet, hvor skaden på el-kablet var sket, til rådighed for distribution af den elektricitet, som forbrugere koblet til forsyningsnettet havde købt af forskellige el-producenter.
Sagen var lagt ret principielt op af forsikringsselskabet, og et omdrejningspunkt i sagen var, om el-forsyningsvirksomheden skulle anses som mellemhandler, sidestilles med en producent omfattet af produktansvarsloven, eller om forsyningsvirksomheden skulle anses som transportør af et produkt (elektricitet).
Retten fandt ikke, at el-forsyningsvirksomheden kunne betragtes som mellemhandler (og dermed heller ikke sidestilles med en producent). I stedet fastslog retten udtrykkeligt, at el-forsyningsvirksomheden i produktansvarslovens forstand må anses som transportør af den elektricitet, som forbrugerne aftager fra deres respektive el-leverandører.
Herefter frifandt retten el-forsyningsvirksomheden.
Dommen er på mange måder interessant allerede fordi, at den giver anledning til nogle spændende overvejelser, når man skal afgrænse en producent/mellemhandler overfor andre aktører i en forsyningskæde i henhold til produktansvarsloven. Uanset dommens resultat vil den nok kunne give anledning til mange og spændende diskussioner.
Forsikringsret – Ejerskifteforsikring – Dækningstvist – Forfaldstidspunkt – Omfangsdræn
Om rækkevidden af forordning 883/2004, art. 85, for vidt angår regres for sociale sikringsydelser overfor tredjemand
Personskadeerstatning: Når skadelidte (kun) har ført bevis for et årsagsbidrag fra den erstatningsberettigende ulykke