04.03.2022
Retten i Aalborgs dom af 4. marts 2022
Skadelidte var impliceret i et færdselsuheld den 22. august 2014, hvorefter skadevolders ansvarsforsikringsselskab anerkendte erstatningspligten efter færdselslovens § 105, jf. § 101, for adækvate og kausale personskader som følge af uheldet. Skadevolders ansvarsforsikringsselskab afviste at udbetale svie- og smertegodtgørelse grundet manglende årsagssammenhæng, blandt andet fordi skadelidtes bil blev påført minimale materielle skader, der blev takseret til 6.063,03 kr. eksklusive moms, hvoraf 3.540,89 kr. udgjorde udgiften til reservedele. Skadelidte påstod dog, at påkørslen skete med høj hastighed, og at bilen blev totalskadet, men førte ikke bevis for dette.
Læs mere